Tarup Bibliotek er ikke kun et sted, hvor bøger og andre materialer opbevares. Biblioteket er mennesker, meninger og fællesskab!
Colourbox
Colourbox
Tarup Bibliotek tilbyder for øjeblikket følgende fællesskaber:
Bogsnak Kom og tilbring en hyggelig time i selskab med bibliotekaren, og hvem der måtte komme forbi til en uformel snak om alle slags læseoplevelser. Vi dyrker fællesskabet. Hver gang vil vi have en bog med til anbefaling, men ellers bare glæde os til at blive inspireret af, hvad du har at fortælle.
Strikkecafé Drømmer du om strikkepinde og garnnøgler? Savner du nogen at snakke med, når du strikker? Så er strikkeklubben lige noget for dig. Hver torsdag mødes strikkeglade mennesker på Tarup Bibliotek. Husk kaffen og strikketøjet. Alle er velkomne.
Barsels-hjørnet Er du hjemme på barsel, og har du lyst til at mødes med andre forældre og deres 0-2-årige børn? Så kom på Tarup Bibliotek Vi skaber rammen for, at I kan mødes under hyggelige og afslappede forhold. Vi stiller skummåtter, legetøj og pegebøger fem til jer. Det er gratis og uforpligtende, og I kan komme og gå som det passer jer.
Læsekredse Der er i øjeblikket 4 læsekredse på Tarup Bibliotek. Medlemmerne mødes på Tarup Bibliotek og snakker om en bestemt bog.